Spring til indhold

Orø Skole

På Orø Skole tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og nærmeste læringszone.

Om afdelingen

Den 1. august 2016 blev en ny skolestruktur indført i Holbæk kommune, og Orø Skole blev en del af Holbæk By Skole med de tre afdelinger, Bjergmarkskolen, Absalonskolen og Orø Skole.

Orø Skoles historie rækker langt tilbage i historien. Den første lærer, man hører om, er Hans Nielsen i 1642, som stævnes for retten pga. drikfældighed og uskikkelighed over for sin kone. 

I 1826 byggedes skolen om, og den fik bl.a. trægulve, pulte og bænke.

I 1910 byggedes en forskole ved Brøndevej indeholdende gymnastiksal i den ene ende. Det er den bygning, hvor børnehuset er i dag.

I 1999 indviedes den nyeste bygning, som nu rummer skolens klasser samt bibliotek.

Afdelingen på Orø har i dag ca. 42 børn fra 0. klasse – 6. klasse. Der er desuden en SFO samt et børnehus. Skole, SFO og børnehus udgør tilsammen en enhedsinstitution med fælles ledelse.

Vi er opdelt i tre storklasser. Vi arbejder ofte projektorienteret og med fagkurser på tværs af klasser.

Skolelederen for den samlede Holbæk By Skole, og dermed Orø Skole, hedder Morten Mygind Jensen.

Vi er en lille afdeling med en meget aktiv forældregruppe, hvilket bl.a. udmønter sig i vores traditionsrige loppemarked, som altid finder sted pinselørdag. Loppemarkedets overskud er med til at give børnene fra Orø Skole og Børnehus muligheder for ture ud af øen og f.eks. nyt legepladsudstyr.

Den naturlige differentiering, der opstår ved at blande børnenes alderstrin, giver os en udvidet mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og nærmeste læringszone.

Vi har selvfølgelig de samme udfordringer som andre steder, og læringsmæssigt byder den geografiske ø-placering med få børn både på store fordele og små ulemper, men med en lav klassekvotient får børnene stærke forudsætninger for social og akademisk succes.  Vore elever klarer sig godt i deres videre liv på fastlandet.

Vi vægter en tæt skole-hjem-kontakt, og vores lille institution gør det muligt at skabe et miljø med trygge rammer, hvor det enkelte barn trives.

Den tætte kontakt mellem børn og forældre og lærere/pædagoger gør det muligt at handle hurtigt på eventuelle problemer.



Feedback

Sidst opdateret

25.10.2019

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen

Hent velkomstfolder

Kontakt Orø Skole

Bygaden 50, Orø

4305 Holbæk

Tlf. 72 36 70 10

Email: holbaekbyskole@holb.dk

Find Orø Skole

Følg os på Facebook

Årshjul 2018-2019

August

Tirsdag 13. august

Første skoledag kl. 9.00-13.00. Vi mødes i Bibliotekshaven kl.9.00.

 

Torsdag 15. august

Naturens dag. Vi er ude hele dagen.

 

Torsdag 22. august

Forældremøde for alle skoleforældrene kl. 18.30-21.00 med deltagelse af Martin, SSP

 September

Torsdag 5. september

Børnehusfest kl. 16.30-18.30

 

Lørdag 7. september

Arbejdslørdag

 

Torsdag 23. september

Forældremøde for skolen kl. 18.30-21.00

Oktober

Uge 41

Sundheds- og idrætsuge

 

Fredag 11. oktober

Skolernes Motionsdag

 

Uge 42

Efterårsferie

 

Torsdag 24. oktober

Forældremøde, børnehuset

 

Torsdag 31. oktober

Halloween for skole/SFO

 November

Torsdag 28. november

Jul i haven kl. 16.30-18.00

December

Fredag 13. december

Luciaoptog

 

Fredag 20. december

Juleafslutning med gudstjeneste

Januar

Torsdag 2. januar

Første skoledag efter juleferien