SFO Orø

I SFO Orø forsøger vi at inddrage naturen og det nære samfund i stort og småt. Læs mere om SFO Orø her.

Velkommen til SFO Orø

Orøs skole og Børnehus er en lille Enhedsinstitution, som organisatorisk er en del af Holbæk By Skole med børn fra 0-14 år, fra vuggestue til og med 6. klasse. Vi er placeret midt på Orø, helt traditionelt ved siden af kirken og kroen. SFO’s lokaler ligger på 1. salen i børnehusets bygning. Vi deler skolegården med skolen.

Vi forsøger at inddrage naturen og det nære samfund i stort og småt.

I vores SFO er ca. 25 børn indmeldt.

Aflevering, afhentning og registrering

Vi krydser selv børn ind og ud. Vi er ikke koblet på Ipads endnu, og da flere børn går, når de vil, er det rart, at vi har styr på dem. I må meget gerne lave aftaler med os omkring jeres barns gå-hjem tidspunkt, hvis han/hun kan gå selv.

Garderobe

Alle børn har hver deres garderobe plads, hvor I meget gerne må lægge skiftetøj, så vi altid har til våde tider. Regntøj og gummistøvler er også meget velkommen. Der er kommet nye kasser i garderoben, og alle har haft ryddet op inden ferien - så husk der skal fyldes op igen!

Mad og madpakker

Der serveres morgenmad, havregryn, havregrød og rugbrød hver morgen indtil 7.30 Om fredagen serveres også friskbagt brød/ boller. Vi tilbyder mælk og vand.

Vi serverer ikke eftermiddagsmad i SFO'en, så derfor er det en god ide at have en ekstra stor madpakke med hjemmefra. Pga pladsmangel spiser vi ikke samlet, men vi opfordrer børnene til at tage en mad, en bolle, eller et stykke frugt, når de har behov for det.

Dagens rytme

Om morgenen fra 6.15 samles børnene fra SFO og børnehus i børnehaven. Vi er indenfor i denne morgentid, ikke udenfor, da der i de tidlige morgentimer ikke er personale nok til at føre tilsyn både ude og inde samtidig med, at vi spiser morgenmad.

Der tilbydes morgenmad frem til 7.30. Ved skolestartstid sendes skolebørnene i skole.

Efter skoletid er SFO i egne lokaler på 1. salen af Børnehus- Bygningen. SFO lukker 16.45.

Ugeplan

I gangen ved SFO'en hænger der en overordnet ugeplan, som er gældende hver uge. Ved afvigelse vil det stå på Intra under vores ugeplaner, som I har adgang til under Forældreintra.

Vores ugeskema dækker nogenlunde de fleste af Holbæk Kommunes læreplans-temaer, så vi kommer rundt, og så der er variation i hverdagen

Hallen

Torsdag går vi i efteråret i hallen fra kl.14-15 – piger i lige uger og drenge i ulige uger. Det dækker idræt, leg og bevægelse, hvor børnene ofte fortsætter nogle af de lege, de har lavet i løbet af ugen i idrætstimen eller i frikvartererne. De bruger de redskaber, der er tilgængelige i hallen - der bliver spillet bold, stikbold, fodbold, badminton, hockey  eller bare spurtet rundt, så pulsen kommer op. Vores sekundære fokus på hal dage er, at børnene øver sig i at behandle hinanden pænt, tale pænt, inkludere hinanden i forskellige lege, dele de redskaber der er tilgængelige, og at de større børn viser de mindre, hvilke muligheder de har.

Spilledage

Mandage og onsdage er spilledage. Onsdag i SFO regi hvor børnene må benytte sig af husets Wii – vi har synge, danse og sports spil der gør, at de rør sig samtidig, men også Mario og Starwars der længe har været drengenes store passion. De har max. 15 min hver. De må også medbringe egne spille- konsoller/tablets, som giver dem en utrolig god kommunikation hinanden imellem og på tværs af aldersgrupper. Vi slår dog kraftigt ned på bandeord. Det er ca. en tredjedel af børnene, der har en spillekonsol med, og de er gode til at dele med de andre børn – ofte bruger ejeren den slet ikke selv. Vi er meget stolte af, at vores børn er så gode til at dele med hinanden.

Biblioteket

Om mandagen går vi på biblioteket, hvor der jo er adgang til skolens computere. Dette er en meget stor dag for børnene - især drengene - og de elsker det. De får naturligvis kun lov til at benytte alderssvarende spillesteder som Friv, Ramasjang eller andet. Hvis de bruger Youtube er det kun til at høre musik eller se tegnefilm, vi har godkendt. De lærer at gebærde sig på computer – hvordan tænder og slukker jeg den rigtigt, hvor trykker jeg for at komme til en ny side o.s.v. - også her er der hjælp at hente hos hinanden eller hos en voksen. De har max. 30 min hver, da vi har mange børn, der skal til. De læser også i bøger, spiller brætspil, eller kigger på tablets sammen med kammeraterne.

Vi har valgt at dele tiden op i drenge- og pigetid pga. det store børneantal i vores SFO. Drengene har mulighed for at være på biblioteket fra kl.14-15 og pigerne fra kl.15-16.

Ud af huset

Ca. en gang om måneden tager vi på tur med SFO'en – ofte til Holbæk. Vi besøger tit vores søsterskole Absalonskolen. Deres SFO er stor og spændende, og da de fleste børn skal derover efter kl. 6, giver det god mening. En gang hvert efterår og forår tager vi til Holbæk svømmehal. Mere info følger senere. Der vil komme datoer op på Intra, når de er fastlagt.

Krea-dage

Onsdag er også krea-dage, hvor der er mulighed for at være kreativ og producere noget. Mange af børnene vil gerne sy små ting eller klippe klistre. Ved højtider bliver der naturligvis trappet op på denne konto. Hvem vil ikke gerne have en hjemmelavet julemand eller påskekylling af sit barn?

Legeaftaler

Vi bruger en del ressourcer på at hjælpe børnene med at lave legeaftaler. Det er vi faktisk ok med, da det er rigtig godt for deres sociale adfærd hinanden imellem. Sig til hvis det bliver for meget. Vi sætter naturligvis stor pris på, hvis I har lavet aftalerne hjemmefra.

Årets gang - traditioner, udflugter mm.

Året byder på nogle faste traditioner, som vi deler med skole og Børnehus.

Som eksempel kan nævnes:

Forældrearbejdsdag første lørdag i september. Der tilbydes pasning af børnene

Motionsuge – og motionsløb i uge 41.

Halloween i oktober – SFO’s eget arrangement

Udendørs julehygge eftermiddag i begyndelsen af december

Luciaoptog 13. december

Fælles årsfest i Hallen i uge 6

Fastelavn

Loppemarked Pinselørdag

Lygtefest i starten af juni – SFO’s eget arrangement

Sommerfest i juni udendørs med farvel til de børn, der skal til at gå i skole

Medarbejdere

Pædagogisk leder Mai-Britt Just

Camilla Briks

Helle Christensen

Jakob Lund

Kontakt

Leder Mai-Britt Just, tlf. 72 36 75 21

Camilla Briks, tlf. 72 36 19 26

Helle Christensen, tlf. 72 36 19 28

Jakob Lund, tlf. 72 36 56 87

 



Feedback

Sidst opdateret

14.12.2017

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen

SFO'ernes åbningstider

Mandag - torsdag: Kl. 6.30 - 7.50 og Kl. 14.00 – 17.00 (Orø 16.45)

 

Fredag: Kl. 6.30 - 7.50 og Kl. 14.00 – 16.30

 

Se lukkedagene i SFO her

Kontakt

SFO Absalon

SFO-leder:

Anne G. Hansen

Tlf. 72364757

 

SFO1:

Tlf. 72367374

 

SFO2:

Tlf. 72367374

 

SFO Bjergmarken

SFO-leder:

Anne G. Hansen

Tlf. 72364757

 

SFO Blok C - 0.-1. klasse:

Tlf. 72367416

 

SFO Blok A 1.-2. klasse:

Tlf. 72367413

 

SFO Blok D - 3.-4. klasse:

Tlf. 72367415

 

Pavillon - 4.-7. klasse:

Tlf. 72368423

 

SFO Blok C - Specialindskoling:

Tlf. 72367416

 

SFO Orø

SFO-leder:

Mai-britt Just

Tlf. 72367521

 

SFO:

Tlf. 72361926

Tlf. 72361928