Spring til indhold

SFO – og klubliv – der er plads til alle

I starten af juni 2019 lancerede vi efterfølgeren til folkeskolevideoen, Folkeskolen - tæt på dig. Nemlig brandingvideoen om vores SFO- og klubtilbud i Holbæk Kommune, ”SFO - og Klubliv - Der er plads til alle”.

”SFO - og Klubliv - Der er plads til alle” er et spændende projekt, hvor fokus er på de bløde værdier, venskaber, fællesskab, tryghed og voksenomsorg.

SFO-personale og administrative medarbejdere har iværksat projektet, og har sammen med SFO-lederne skabt en video, der afspejler det gode børneliv efter skoletid med kammerater og voksne.

Vi har filmet scenerne i april og maj rundt omkring i kommunens SFO’er og klubber, og den 1. juni gik vi i luften med et 20 sekunders spot, der vises i Kulturbiografen Frysehuset i perioderne 1. juni - 30. juni og 1. september - 31. oktober samt på Filmtorvets udendørs storskærm i perioderne 1. juni - 31. juli og 1. oktober til 30. oktober.

Fra den 3. juni blev en udvidet udgave af videoen, på samme måde som folkeskolevideoen, eksponeret på Facebook, hjemmesider og på infoskærme rundt omkring i kommunens afdelinger. Den vil også blive vist ved aktuelle forældremøder på skolen og i børnehavernes ældste grupper.

På kampagnesiden, folkeskolen.holbaek.dk, kan man se den to minutter lange video og læse om skoleområdernes SFO- og klubtilbud.

Vi vil gerne sige en stor tak til de børn og pædagoger, der har medvirket i vores kampagne. Uden jer havde det ikke været muligt, så vi håber I synes det er sjovt at opleve jer selv eller nogen af vennerne i videoen.

 

Hilsen de fire skoleområder

Kildedam, Katrinedal, Holbæk By og Skovvejen



Feedback

Sidst opdateret

17.06.2019

Ansvarlig redaktør

Heidi Gry Nielsen